Ledelsesforløb
Siden 2021 har jeg arbejdet for arbejdspsykolog Thea Mikkelsen, som gennem 15 år har specialiseret sig inden for de kunstneriske og kreative brancher. Vi udvikler kurser og metoder og udfører coachinger på baggrund af Thea Mikkelsens metode “Professionalizing Creativity”.
Vi træner mennesker i at lede med henblik på den ønskede indflydelse og at skabe bevægelse, når noget er blevet fastlåst.
Ledelsestræning & “Leading Scenarios”
Vores kreativitetscentrerede tilgang til ledelsestræning hjælper med at skabe individuelle, gruppe- og organisationskulturer, der understøtter professionel kreativitet.
Det kræver både ledelse og projektledelse at skabe plads til kreativitet, og vi hjælper til at finde balancen mellem organisatoriske strukturer og individuelle interesser – for både individet og på et kollektivt niveau.
Vores tilgang er ikke kun relevant for de kreative industrier, men for alle former for professionelle samarbejder.
Det centrale i vores metode Leading Scenarios er, at når vi definerer os selv gennem vores handlinger, bliver vi samtidigt også defineret af, hvorledes andre mennesker læser os.
Vores metode træner deltagerne i at praktisere indflydelse, som har en professionel hensigt ved at man:
1. Definerer og identificerer sig med de ønskede resultater.
2. Udvikler en forståelse for, hvad der er blevet fastlåst i en given situationen, og hvori muligheden for transformation ligger.
3. Udvikler og praktiserer nye handlinger, der vil skabe det ønskede resultat.
LAVI –
Ledelse for de Audio Visuelle Industrier
Personlig Kreativ Ledelse (Filmskolens Efteruddannelse)
Hvordan leder man, så der både er plads til kunstnerisk fordybelse og effektiv fremdrift? Hvordan skaber man en kultur omkring samarbejdet, der løfter projektet – og deltagerne?
Jeg coacher på Thea Mikkelsens forløb ‘Personlig kreativ ledelse’ på Filmskolens Efteruddanelse. Det er et praksisnært forløb, der hjælper dig med at finde din egen måde at tage ledelse på. Gennem en kombination af teori, træning og individuel coaching får du redskaber til at udvikle din personlige ledelsesstil og skabe rammer, hvor kreativitet og produktion, fællesskab og individuelle bidrag kan trives side om side.
@ 2025 Elise Langager – Alle Rettigheder Forbeholdes